Botræning

Der spises på Bakken

Botræning

I botræningen, som hovedsagelig foregår på Nr. Allé og Kvisten, træner de unge deres sociale og praktiske færdigheder.

Det er færdigheder, der er forbundet med, at stå på egne ben, i egen bolig, som fx madlavning, indkøb, rengøring og økonomi.

Den socialetræning vægtes også højt. Den unge lærer at bo sammen med andre og at tage hensyn til andre samt bruge fritiden på en god måde.

Bostøtte

Bostøtte ydes hovedsagelig til unge på Bakken og Toppen.

På Toppen støttes den unge i, at vedligeholde det tillærte med mulighed for støtte til de ting som volder besvær. De unge som er hjemhørende under Toppen bor i egen lejlighed.

På Bakkens afdelinger arbejdes der også med vedligeholdelse af det tillærte. Her er der også ofte brug for kompenserende støtte, hvis det tillærte ikke rækker til det daglige liv.

 

Besøg vores afdelinger:

“Det er rigtig godt at bo på Bakken. Vi hygger os, og så får jeg mere hjælp, end hvis jeg boede alene ude i byen. Jeg skal have hjælp til det praktiske, bl.a. rengøring, få styr på min post og besøg i Sparekassen.

Jeg kan meget godt lide at være i vores fælles lejlighed, for der kan jeg være sammen med de andre fra Bakken og personalet. Hvis jeg boede alene, ville jeg ikke selv tage kontakt til andre.
Det er dejligt, at jeg bare kan gå ned ad trappen, og så er der nogen at være sammen med.
Vi kan spille kort, hygge os og bage. I fællesstuen hjælper vi alle hinanden – én gang om ugen bestemmer jeg, hvad vi skal have at spise, og så laver jeg og en pædagog mad til de andre.

Pædagogerne hjælper, hvis jeg skal have styr på nogle aftaler, jeg ikke helt har forstået.

Nogle af aktiviteterne på Bakken skal vi være med til, f.eks. sommerferie og juleafslutning. Men mange ting kan vi selv bestemme. Jeg er nu altid med, fordi jeg er glad for at være sammen med de andre”.

Jens Christian

Beboer

Alice Andersen

Alice Andersen

Forstander

Har du spørgsmål så kontakt mig for nærmere information.

alice@elmelund-jbf.dk

PDF-downloadikon