Elmelunds klubber
Elmelunds Klub
Elmelunds klub er en klub for unge og voksne under og over 18 år, der og indskrevet på Elmelund. Både for dem der bor i vores botilbud og dem der er dagelever på skole/jobdelen.
Formålet med klubben er at mødes på kryds og tværs af afdelingerne, med henblik på at styrke det sociale fællesskab.
Klubben ligger i Thisted midtby og vi mødes hver tirsdag fra kl. 17.00-19.00, hvor vi spiser sammen, spiller spil mm. Der arrangeres også arrangementer og ture ud af huset.
Mad og kage koster 20 kr. pr gang.
Madklubben
Madklubben er en klub for unge og voksne over 18 år, som har udfordringer der gør det svært at deltage i andre klubtilbud og aktiviteter. Klubben er for dem, der er indskrevet på Elmelund, men bor i egen lejlighed, eller du bor i Thisted kommune og har ikke tilknytning til Elmelund, men brug for et socialt fællesskab med ligesindede.
I madklubben kan man deltage i madlavning, fællesspisning og forskellige sociale arrangementer, spille spil mm., i godt selskab med de øvrige klubdeltagere og personale fra Elmelund.
Det er din sagsbehandler i kommunen der i samarbejde med Elmelund kan visitere dig til klubtilbuddet.
UFL klubben (Unge For Ligeværd)
UFL klubben (Unge For Ligeværd) er en klub for unge og voksne med særlige behov over 18 år.
UFL-klubben i Thisted ligger i midtbyen, hvor vi mødes hver anden torsdag kl. 18.30 i lige uger. I klubben forsøger vi at skabe et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab, hvor vi laver aktiviteter både i klublokalet og ude af huset. Aktiviteterne kan bl.a. være virksomhedsbesøg, minigolf, bowling, spilaftner, banko og dart.
At være medlem af UFL-klubben koster årligt 175 kr.