Alle har en plads i livet
-vi hjælper dig med at finde din
Se vores nye interaktive brochure her “gå til brochure på ny side“
Velkommen til Elmelund
Vi arbejder hver dag med sentudviklede unge mennesker, der har brug for menneskelig og pædagogisk støtte for at udfolde sig i livet. Vi er til for at sætte retning og skabe mening og tilbyder forløb i relation til at bo, arbejde, uddanne sig og leve et aktivt fritidsliv.
Her møder du mennesker, der vil dig det allerbedste
Vores medarbejdere er kernen i alt, hvad vi laver. Uanset om det gælder en praktikplads, en STU eller noget helt tredje, så er der gode mennesker med forskellige kompetencer og baggrunde, som giver støtte, stiller kærlige krav og sætter retning.
Fællesskab
Anerkendelse
Udvikling
Næstekærlighed
Vi arbejder inden for
Bostøtte og botræning
Madlavning, personlig hygiejne, tøjvask. Her træner vi alt det, man har brug for, når man bor selv. I vores botilbud får de unge pædagogisk støtte til at klare hverdagen, og vi hjælper dem med at afklare, hvor meget de selv kan.
Job- og uddannelse
Vi skaber afklaring hos den enkelte i forhold til muligheden for at varetage en praktik eller et fleksjob. Vi finder ud af, hvad de unge mennesker er i stand til, og hjælper dem med at skabe mening i livet ved at de bidrager til samfundet i form af et arbejde eller ved at gennemføre en STU.
Fritid og socialt samvær
Vi skaber gode stunder, hjælper med fritidsaktiviteter, træner de sociale spilleregler og øver med de unge mennesker, så de får flere gode relationer og et meningsfuldt fritidsliv. Biografture, klubaftener og ferierejser er en del af tilbuddet hos Elmelund.
Elmelunds målgruppe
Borgere med varige kognitive og mentale handicap, kombineret med fx autisme, ADHD, angst, OCD m.fl.
Der er tale om borgere, som er i stand til at deltage i en eller anden form for arbejds- eller uddannelsesfællesskab.
Følg os på Facebook
Her kan I løbende se billeder fra hverdagen på Elmelund
Thy Naturkraft
Under Elmelund finder du også Thy Naturkraft, hvor vi løfter pædagogiske opgaver inden for, erhvervsafklaring, jobtræning, aktivitets- og samværstilbud og STU-forløb.