Thy STU
– alle har en plads i livet
Vi hjælper dig med at finde din!
Når du starter på Thy STU, laver vi en personlig plan til dig med fokus på dig og din fremtid. Du har mulighed for at få kompetencebeviser, der viser, hvad du har lært, og hvad du kan. På den måde gør vi tiden efter Thy STU så nem så mulig for dig.
Du har også mulighed for at bo på Elmelund. Vi tilbyder bostøtte og botræning i henhold til servicelovens §85 – læs mere her.
Vælg din retning
De første tre måneder på Thy STU bruger vi på at lære hinanden at kende. Her kan du prøve de forskellige retninger og finde ud af, hvad der er det allerbedste for dig. Efter tre måneder laver vi en personlig uddannelsesplan med materialer skræddersyet til dig.
Skov- og havemedhjælper
Kan du lide at arbejde i naturen, så er det skov- og havemedhjælper retningen du skal vælge.
Her får du mulighed for at arbejde i naturskønne omgivelser ude i Nationalpark Thy. Vi har et lille hus i Nationalparken, hvor du lærer at arbejde på et savværk og med brændeproduktion.
Vi vedligeholder udearealer og shelterpladser for Skov- og Naturstyrelsen, og sørger for der blandt andet er brænde til overnattende gæster.
Du kan prøve forskellige opgave i vores køkkenhave og væksthus, hvor vi dyrker og høster egne grøntsager. Tæt på køkkenhaven har vi en sansepark og en bålplads, hvor der skal beskæres frugttræer, slås græs og luges ukrudt.
Produktions- og værkstedsmedhjælper
Kan du godt lide at bruge dine hænder og duften af træ, er det produktions- og værkstedsmedhjælper retningen du skal prøve kræfter med.
På vores værksteder lærer du at lave forskellige ting i træ, som bliver solgt og brugt over hele landet. Det bruges blandt andet til reoler, gaveæsker til specialøl, paller, skærebræt og meget mere.
På værkstederne lærer du at anvende værktøj så som skruemaskiner, sømpistoler, høvle og diverse save.
Du får indblik i det værktøj, der bruges i den daglige produktion, og du har mulighed for at få kompetencebeviser, der viser hvad du har lært.
Mad- og servicemedhjælper
Kan du lide at arbejde i et køkken, planlægge, holde orden og yde en god service overfor andre, så er det mad- og servicemedhjælper retningen du skal vælge.
Her lærer du at arbejde med mad fra bunden af, hvordan maden bearbejdes, tilberedes og serveres. Du lærer, hvordan man begår sig i et køkken, planlægger indkøb, rengøring og meget mere.
Vi har egen køkkenhave og væksthus, hvor vi dyrker grøntsager. Vi sanker havtorn, hyben og porse i Nationalpark Thy som vi sælger til flere lokale virksomheder.
Du har mulighed for at få kompetencebeviser, der viser hvad du har lært.
Dine 3 retninger på Thy STU
Udover den retning, du selv vælger, skal du også tage vores almene hovedfag på Thy STU. Her lærer vi om de vigtige dele af voksenlivet, du vælger de valgfag, du brænder for og du kan komme i praktik hos lokale virksomheder i Thy.
Almen
Uanset hvilken retning du vælger, vil du også lære om den almene del af voksenlivet. Den almene del handler om, hvordan du bliver voksen, hvordan du passer på sig selv og hvordan du er en god kæreste og ven.
Du lærer om sundhed, motion, kostvejledning, personlig økonomi, seksualvejledning, sociale medier, identitetstyveri, e-Boks, NemID, demokrati og valg og andre aktuelle emner og temaer, der er relevante når man er godt på vej hen imod at blive voksen.
Valgfag
Ridning:
Er du glad for at ridning, heste og arbejdet med og omkring heste, er ridning valgfaget for dig.
Sammen med en instruktør fra Thy STU og personale fra den lokale rideskole, får du mulighed for at ride og arbejde med heste samt deltage i den almene drift på rideskolen, hvor du blandt andet skal muge ud, fodre, gøre rent i stalden, passe og pleje hestene.
Surfing:
Er du til frisk vind i håret og fuld fart over feltet, så er surfing i Vesterhavet måske lige noget for dig. Vores instruktør tager dig med til Cold Hawaii, hvor du i trygge omgivelser, og på det niveau du er på, lærer at surfe.
I Thy er der mange muligheder for vandaktiviteter på lige netop det niveau du er på. Uanset om det er surfing i havet, surfing i Thy Cablepark – Cold Hawaii indland, eller stand up paddeling (SUP) i sø, på Limfjorden, eller i den lokale svømmehal. Det vigtigst er, at du har lyst til og er tryg ved at opholde dig i vandet.
Udeliv:
Er du til fred og ro og skønne naturoplevelser, så er udeliv et valgfag for dig.
Her vil vores instruktør blandt andet tage dig med ud i skoven, hvor du kan opleve Danmarks første nationalpark – Nationalpark Thy. Sammen går vi på de anlagte ruter, hvor du får undervisning i, hvilke planter og dyr, der findes i den danske natur samt kendskab til nogle af de ting du kan spise i naturen, så som bær og svampe. Vi laver mad over bål, hvor du lærer at bruge udstyr til primitiv madlavning.
Det er også mulighed for overnatning i shelters ude i Nationalparken. På valgfaget udeliv mærker du på egen krop, hvad naturen gør ved dig, og du vil få kendskab til den lokale natur i Thy, som både rummer nationalpark, Limfjorden og Vesterhavet.
Praktik
Under din uddannelse, har du mulighed for at komme i virksomhedspraktik hos de lokale virksomheder. Her kan du afprøve og bliver klogere på, hvad du kan og har lyst til at arbejde med i fremtiden. Det kunne for eksempel være praktik i en butik, på et plejehjem, hos en bilforhandler eller hos en landmand – alt afhængig af, hvad du har lyst til at prøve.
På Thy STU har vi en jobkonsulent, der samarbejder med mange lokale virksomheder, og som vil hjælpe dig med at finde en praktikplads og være med til at sikre, at din praktik bliver en god oplevelse.
Thy STU – din uddannelse, din fremtid
Er du klar til at tage springet, eller vil du vide mere om dine muligheder med Thy STU – kontakt os og hør nærmere.
Send os en besked via nedenstående formular
Eller kontakt os direkte
Alice Bojer Thomsen Forstander 97 91 24 23 alice@elmelund-jbf.dk |
Psst … følg med i vores hverdag på Facebook
Thy Naturkraft
Under Elmelund finder du også Thy Naturkraft, hvor vi løfter pædagogiske opgaver inden for, erhvervsafklaring, jobtræning, og aktivitets- og samværstilbud.